Brombær-yoghurt is
(4 personer)
450 g Brombær
125 g Forårs-, kløver-, eller rapshonning
3 dl Yoghurt naturel
½ dl Groft hakkede hasselnødder
1 spsk. Sommerhonning
Rist hasselnødderne på en tør pande til de er gyldne.
Bland 1 spsk. Honning i.
Varm videre til honningen er fordelt jævnt over nødderne. Afkøles.
Blend brombærrene med 125 g honning og yoghurt. Smag til med honning.
Tilsæt honningnødderne.
Rør blandingen i en ismaskine. Uden maskine hældes den i en form og sættes i fryseren. Når isen er næsten stiv, røres den grundigt igennem og stilles tilbage til den er færdigfrosset.
Alternativt kan du blende frosne brombær (eller andre bær) med yoghurt og honning og spise isen med det samme.