Vores honningbod ved Tordenskjoldsdagene var en stor succes.
Der blev delt smagsprøver ud af jordbær med flydende honning, krydderhonning med chili og hvidløg, valnødder i honning og fast honning. Mange børn var gengangere ved smagsprøverne med jordbær og honning, en pige sagde forundret ” det er bedre end slik”.
Vores observationsstade med bier var et trækplaster over al forventning. Der blev stillet mange spørgsmål om bier og enkelte var interesseret i vores begynderkursus i biavl til marts 2015. At finde dronningen blev en hel sport for børnene.